En slange i stuen!!!

Fredag aften var vi alle 8 samlet for at lave noget god mad og hygge os. Vi sidder inde i stuen kl. ca. 23:30, (der er ingen elektricitet – kun mørke), da Kristina pludselig skriger: ”en slange rørte min fod” – og sandelig ja – der var en slange midt i vores stue… Den var sort og ca. 40 cm. lang. Vi sprang op og overraskende nok, fik vi os alle placeret på stuebordet og på møblerne omkring det. Da vi havde lokaliseret slangen til at være under sofaen, sprang vi ned, og vi (Maria og Cecilie) løb over til Alex og Mette efter hjælp. De stod op, og Alex tog en spade med. Han kiggede på slange og kunne konstatere, at den ikke var farlig – det var en ”brown snake”. Den blev lokket op i en spand, og Alex dræbte den. Vi synes selv, at det var en voldsom oplevelse – vi har aldrig været så bange… Bamse har dog lovet at undersøge, om der er nogle steder, hvor de kan komme ind, men den er højst sandsynlig kommet ind, mens døren har været åbent. Alex siger, at det er yderst sjældent, at slangerne kommer indenfor, da de hader lugten af mennesker. De har selv boet her et år, og de har i al den tid kun set én slange. Det giver lidt trøst :)

Det første stykke tid i Mbamba

Skrevet d. 23/9 - 2010

Vi har nu efterhånden fundet os til rette i Mbamba. Den første uge havde Mette og Alex jo lavet et program for os, som indebar en times religionsintroduktion ved en nigeriansk præst, en introduktion til de lokale markeder, et oplæg om den nigerianske kirkes historie, oplæg om Nigerias historie, en tur på den nærliggende savanne sammen med nogle lokale unge, samt en tur på stofindkøb på markedet for derefter at få syet kjoler hos de lokale skræddere. Det har resulteret i smukke nigerianske dragter i alle regnbuens farver, som vi i søndags kunne afprøve til gudstjenesten.

I løbet af denne uge fik vi mange nye bekendtskaber - heriblandt de to alt-mulig-mænd Bulus (kaldet Bamse af Mette og Alex) og Alex (kaldet Jordbær). De har både lavet vores bruser, vandhane, rør, lys mm., og de har nu også spist flere måltider hos os, da det er uhøfligt ikke at byde sine arbejdere på mad. Jordbær insisterer nu på, at vi 8 volontører skal holde et møde, hvor vi skal afgøre hvem af os, der skal gifte sig med ham og tage ham med til Danmark! Vi er ved at lære ham at blive en god dansk ægtemand, ved at han f.eks. skal tage ud af bordet, hjælpe med at vaske op osv. I aften skal vi lære ham at lave tunfrikadeller med kartofler og sovs! Dette er meget uvant for ham (men han er dog villig til at ofre sig og kaste sig ud i det), for i Nigeria er det nemlig sådan, at de hjemlige pligter er delt op i 0% til manden og 100% til kvinden (ifølge Bamse), og det er nok ikke helt forkert. Dermed ikke sagt, at mændene ikke arbejder; en hårdtarbejdende nigerianer skal arbejde fra 6-22 hver dag, for at kunne forsørge sin familie.

Weekenden og den første del af denne uge har vi brugt på at gøre vores 5-personers hus beboeligt. Det har stået tomt i et halvt år, og selvom det var blevet gjort rent forinden med nigerianske stråkoste, var det stadig møgbeskidt (hmm, hvorfor mon..?!). Det har kostet tonsvis af klude, rengøringsmidler og svedperler – men nu er ”projekt rengøring” endelig fuldført. Vi har fået pakket alt ud og sat billeder på væggene, og dermed er det blevet et rigtigt hjem. Der begynder så småt at strømme børn til i alle aldre – i dag har vi f.eks. bygget et dukkehus af papkasser sammen med dem til de LEGO-figurer, vi har med hjemmefra. De finder også stor fornøjelse i at vælge en tegning fra malebogen og derefter farvelægge den i alverdens farver - derfor hænger der efterhånden en del tegninger på vores stuevæg.

Vi bor i et rigtig dejligt område. Som naboer har vi LJS (Lutheran Junior Seminary – secondary school), som er en kostskole for 600 drenge og piger i alderen 8-20 år. Vi skal her oprette lektiehjælp til de svage elever i engelsk, fransk, matematik, computer og ”integrated science” (biologi, fysik og kemi). Herudover ligger der også en præsteskole på compound’en, hvor bl.a. Mette og Alex underviser. Det patriarkalske samfund viser sig her, da nærmest alle præsteeleverne er mænd – deres hustruer går på kvindeskolen, hvor de lærer forskelligt håndværk. For alle er der forskellige aktiviteter tilknyttet kirken - heriblandt Boys’ Brigade, Girls’ Briagde, Gospel Singers, Bible Studies, en masse fellowships mm. Vi vil inden længe også deltage i nogle af disse aktiviteter. Her er desuden et aktivt dyreliv, da både geder, får, køer, høns, katte og hunde vandrer frit omkring og giver lyde fra sig.

Efter vi er kommet til Mbamba, er maden steget med adskillige stjerner, da vi selv er begyndt at kokkerere. I går fik vi så sandelig nybagt rugbrød (naturligvis fra en rugbrødsblanding medbragt fra DK, for findes der groft mel hernede? Nej..!).

I lørdags var vi til fødselsdagsfest på ABTI club, som er en klub tilknyttet det amerikanske universitet i Yola. Det er som om, at et stykke af USA er plantet midt i Nigeria – her er to store swimming pools, en jacuzzi, et fitnesscenter, samt en restaurant med store bøffer, pomfritter og salat! Desuden har den, til forskel fra resten af Nigeria, elektricitet hele tiden. På stedet er de almindelige nigerianer forment adgang, og de har desuden heller ikke råd til det. Det er tilladt for alle medlemmer at bære vestligt tøj, hvilket indebærer shorts og stropbluse samt badetøj – en påklædning, der ellers ikke er velset i det nigerianske samfund. Til dette poolparty af en fødselsdagsfest blev der serveret helstegt pattegris – hvilket glædeligt gensyn med vestlig mad! Til festen var kun hvide/vestligtsindede amerikanere – mest gamle, velhavende mænd, der tjener kassen i forskellige firmaer. Det var en meget speciel oplevelse, men samtidig rart at kunne udveksle erfaringer og indtryk med nogle vestlige, der har tilbragt mange år i Nigeria.

I næste uge kan vi håbe på at komme i gang med arbejdet på Katedralskolen i Yola og her på Mbamba. I morgen skal vi til møde med førstnævntes rektor og snakke med ham om, hvilke dage vi skal arbejde – det bliver ca. to gange om ugen.

Lektiehjælpen på LJS starter med matematik på fredag.

Dette var alt for nu – Hausa kadang kadang!

Well arrived!

Så er vi ankommet til Mbamba, Yola i staten Adamawa. De sidste fem dage (torsdag-mandag) har vi opholdt os i Nigerias hovedstad, Abuja. Da vi ankom til Abuja, var biskoppen i lufthavnen til at modtage os. Allerede her fik vi smagt på den nigerianske levemåde, idet han var 3 timer forsinket – men sådan kan det jo gå ☺ Biskoppen fandt dog hurtigt ud af, at ikke én, men tre biler var nødvendigt for at transportere 8 ”volontøser” og de 24 kufferter, vi havde med i alt. Han bragte os til sit hus, hvor vi to og to fik udleveret et rigtig fint værelse – her var der, til glædelig overraskelse, strøm i op til 5 timer om dagen (sammenlagt!). Hverken bruseren, vandhanen eller det fine træk-slip toilet fungerede – men hvad gør det, når man har en stor balje vand og en øseskål til at klare strabadserne? Ja, det er skam fine forhold i hovedstaden!

Om fredagen blev vi introduceret til kirken Nya-Nya’s Sisters’ Fellowship. De tog os med på det lokale marked, hvor vi blev mødt med ordene ”bature, bature!”, som betyder ”hvide, hvide!”. Det gik hurtigt op for os, at hvide mennesker er et sjældent syn i Nigeria. Her købte vi ind til de to traditionelle nigerianske retter, som vi bagefter forberedte og gjorde et forsøg på at spise. Lørdag var vi på sightseeing i byen, hvor vi så den nationale kirke, den nationale moske, et håndværkscenter og sidst – men bestemt ikke mindst, hvis man spørger vores nigerianske rundvisere – Abuja’s amerikanske Hilton hotel!! Det meste af søndagen gik med gudstjeneste, først en engelsksproget i den lokale kirke og derefter en 4 ½ timers lang gudstjeneste på sproget Hausa i Nya-Nya kirken. Selvom det var virkelig imponerende og inspirerende at opleve deres sang, dans og farvestrålende tøj, er 4 ½ time meget lang tid, når man intet forstår af det der bliver sagt. Det spicede dog gudstjenesten op, at der blev spillet flittigt på både elguitar, trommesæt, keyboard, bas, samt en masse traditionelle instrumenter. Vi erfarede hurtigt, at det i den nigerianske kirke er meget anvendt at have diskussionsaftener med præsten, hvor man diskuterer forskellige kristne problemstillinger og begreber – dette finder vi meget interessant. I Nigeria er kristendom ikke privat, men noget man deler i kirkelige fællesskaber. Herudover er det en generel nigeriansk opfattelse, at man kan måle, hvor kristen man er ud fra, hvor mange kirkelige arrangementer man deltager i - herunder også søndagsgudstjenesten (mange deltager f.eks. både i den engelsksprogede (kl. 8-10) og derefter i den hausasprogede (kl. 10-??)), hvilket resulterer i, at kirken generelt er propfyldt med nigerianere i alle aldre. Under gudstjenesten havde vi fået den opgave at præsentere os selv og synge et par sange – vi har dog stadig lang vej igen, før vi er på samme musikalske niveau med afrikanerne!

Om eftermiddagen var vi i Abujas zoologiske have, som man ikke skal besøge hvis man er glad for dyr... Her syntes kvinderne fra Sisters’ Fellowship pludselig, at det var tid til dans og sang, og inden vi fik set os om, stod vi alle i en rundkreds og bevægede bagdelen på bedste afrikanske vis. Nu var det ikke længere dyrene, der var genstand for opmærksomhed, og hurtigt stod der mindst 100 storgrinende nigerianere og så på, mens de fremmede bature (hvide) dansede!

Under opholdet i Nigeria var det biskoppens kone, Jessica, der stod for at lave mad til os. Det betød, at vi levede af rigtig nigeriansk mad – ris, yams (minder om kartofler – men smager på ingen på sådan!), kødretter med masser af chili i! Nigeriansk mad til morgen-, middag- og aftensmad bliver man hurtigt træt af, hvilket desuden resulterede i et mindre mandefald blandt os, da ca. halvdelen lå med opkast og diarré.

Om mandagen afsluttedes vores ophold i Abuja, som vi ser tilbage på som et meget lærerigt og dejligt ophold – biskop Benjamin og hans familie er de sødeste og mest forstående mennesker. Som man siger, er Nigerias største ressource dets folk og deres taknemmelige og livsglade indstilling til tilværelsen. Vi skulle nu til lufthavnen, da det var blevet besluttet, at vi alligevel ikke skulle med bil (pga. et fangeudslip på 150 fundamentalistiske muslimer i Jos – LANGT fra Mbamba, so don’t worry grannies!). Egentlig var det nok også ret heldigt, da trafikken i Nigeria er den største kilde til dødsfald..! Dette kan måske forklares med, at det kun tager 1 uge at tage kørekort (man skal have lært at køre bil inden man starter) – og hvis man har penge nok, kan det købes uden problemer. Ordet motorcykelkørekort er slet ikke i deres ordforråd! Desuden har vi fået fortalt af vores nigerianske chauffør, at der ikke som sådan findes en færdselslov. Som I nok kan forstå er alt dette medvirkende til en meget spændingsfyldt trafik, hvor man bestemt ikke får lukket et øje!

Nu er vi kommet trygt og sikkert til Mbamba, hvor det danske missionærpar, Mette og Alex, tager sig godt af os. Vi bor i denne uge alle 8 piger i et midlertidigt hus og flytter på søndag. Mette og Alex for os planlagt et spændende program, hvor vi bliver introduceret til området og dets folk.

Sanuku for nu fra to snart solbrune piger, der allerede har forelsket sig i landet langt mod syd☺

Rejseklar

Vi er nu klar til at tage afsted i morgen. Kufferterne står klar, og der er sagt farvel til venner og familie. Det blev til i alt 5 kufferter à ca. 20 kg. Meget af pladsen er gået til sponsorgaver. 

Vi mærker sommerfuglene i maven, men vi glæder os vanvittigt meget:) 

Vi tager toget fra Herning kl. 12:36 og er så fremme i Kbh. kl. 16:39. Så har vi 3 timer til boarding - vi flyver 19:55. Første stop er i London, hvorefter vi flyver til Abuja, som er hovedstanden i Nigeria. Vi er fremme kl. 4:26 torsdag morgen. 

Den første uge skal vi befinde os i Abuja, hvor vi skal lege turister. Her skal Biskoppen og hans kone  tage sig af os og undervise os i den nigerianske kultur. Så går turen videre østpå til nationalparken Yankari, hvor vi tager en enkelt overnatning. Her skal vi på en "mini safari". Turen går så videre til byen Mbamba (en lille landsby ved side af Yola), hvor vi skal være resten af opholdet. 

Næste gang denne blog opdateres, sidder vi i 35 graders varme i det solskinsrige Nigeria!