Et farligt måltid!

Sidste onsdag var en ganske speciel dag, da vi havde besluttet at lave kylling til aftensmad. Nu er forholdene i Nigeria jo ikke som i Danmark, så søndag aften købte vi af en af vores bekendte 2 sprællevende fjerkræ, som vi havde i bur til onsdag. Næste skridt var så at finde ud af, hvordan de skulle tilberedes! Her tilkaldte vi vores gode ven Jordbær, som straks gik i gang med halshugning af de to stakkels dyr, efterfulgt af plukning, udtagning af indvolde, afskæring af fødder og hoved osv. Resultatet blev meget vellykket – noget der mindede om god, dansk kylling - men vejen dertil var dog en smule for tragisk for Marias vedkommende. Cecilie fandt det dog yderst spændende: ”Ej – se, Maria, det er tarmene!” – kan I mon gætte hvem af os, der gerne vil studere medicin? For at nyde det vellykkede måltid med andre, inviterede vi Jordbær, Bamse, Alex, Mette og Yemi (en sælger) over på middag. Vi spiste kylling, kartofler, sovs og salat:) Nigerianerne blandt os fandt det dog meget tarveligt, at indvoldene, hovedet og fødderne var skåret væk – som de sagde, var det jo det mest delikate af det hele…

Cecilie er nu blevet ”sygeplejerskeassistent” hos den lokale sygeplejerske på compounden. Hun følger sygeplejersken i hendes arbejde og følger hende også rundt i landsbyerne, hvor hun tilser syge. Typisk møder man folk med aids eller malaria, eller også møder man børn, som er underernærede og derfor ramt af små-sygdomme, som pga. deres kroppes manglende energi til at stå imod får alvorligt omfang. Det er spændende at følge hendes i hendes arbejde, men til tider også meget barsk!

I weekenden har vi været på hele 2 ture! I fredags transporterede Haruna og Jordbær os til Benue-floden, hvor vi sammen med dem og de tre, der styrede båden, havde to timers kanotur i en halv utæt kano – og uden redningsveste, selvfølgelig. Men hvad skulle der også kunne ske ude på midten af en stor flod, hvor der til tider er flodheste – Afrikas farligste dyr..? Det blev en rigtig idyllisk tur, hvor vi fik set dele af Nigerias skønne natur.  Om aftenen holdte vi hyggeaften hos Mette og Alex med pizza, slik og filmhygge. Sikke en dejlig dag!

Dagen efter tog vi til i Numan, hvor Dr. Niels Brønnum som bekendt grundlagde den første kirke i Nigeria; St. John’s Church i 1916. Vi gik en tur i området og så kirken, flodbredden, hvor Brønnum gik i land, samt en forældet missionærkirkegård. Herudover så vi også håndværkerskolen, som er en skole for ca. 30 unge mænd støttet af ”Fra kirke til kirke”-projektet. Eleverne lærer forskelligt træhåndværk, så de efter eksamen har kundskaber, der kan give dem mulighed for at tjene penge til at forsørge en familie. Da det var lørdag, var skolen lukket, men vi mødte dens elever og så også deres opholdsarealer. I Numan bor også ærkebiskoppen Nemuel og hans færøske kone, Kaya, som vi også gav et kort visit. Den danske missionær, Inge, som før boede på Mbamba, men som nu er flyttet til Numan, bød meget belejligt på kage og saftevand, hvilket vi ikke tvivlede et sekund på at sige ’ja tak’ til:) Desuden var en gruppe 50+ ved at restaurere samtlige gæstehuse på det lille område, hvilket de håbede på at kunne være færdige med, inden de tager hjem om et par uger.

Ellers er der  ikke så meget nyt under solen hernede, udover at vi nu deltager i Boys’ Brigade hver torsdag eftermiddag fra kl. 16 og et par timer frem. At være med i dette kræver dog en uniform, som vi nu er i gang med at få syet og købt tilbehør til. Det skal nok blive rigtig godt (der kommer billeder senere)!

Sei gobe!

Hverdagens gang på Mbamba

Bare fordi tirsdag har fået sit helt eget blogindlæg, skal de andre dage ikke snydes!

Mandag er en stille og rolig dag, som starter ud med computerundervisning for præsteleverne fra BLS, hvilket de har hårdt brug for. Det er et fåtal af dem, der har bare lidt kendskab til computere – de fleste har aldrig før været i kontakt med denne form for teknik. Ved første undervisningsgang lød der en række af suk, og flere udbrød: ”waw, is this a real computer!”, og vi kunne så fortælle dem, at sandelig om det ikke var! Internettet er især til stor hjælp for disse elever, da de her kan komme i kontakt med resten af verden vha. e-mail, og så kan de søge på Google, hvis der er noget de har brug for at vide. Det kan være supplerende stof til deres undervisning, eller det kan være ganske almen viden. F.eks. fandt nogle elever ud af, at Danmarks indbyggertal er mindre end både Nigerias, USA’s og Kinas, hvilket overraskede dem meget! På nettet kan de også forøge deres vide om hygiejneforhold, sygdomssymptomer mm. På længere sigt giver dette projekt i høj grad mening, da der er mange internetcafeer i byerne, som eleverne fremover kan bruge. Vi føler virkelig, at vi er en del af noget stort, og det er skønt at se, hvor glade og taknemmelige eleverne er, for det vi kan give dem. Det bliver i disse stunder tydeliggjort, hvor privilegerede vi er at være vokset op med teknik som noget naturligt lige ved hånden – og hvor lidt der skal til for at hjælpe de mindre privilegerede godt på vej. Om mandagen er det også dagen for lektiehjælp i engelsk (Maria og snart også Julie) og matematik (Cecilie og Kristina) for 8-10 elever fra kostskolen på compounden, LJS.

Tirsdag er vidst beskrevet så rigeligt, så lad os springe til onsdag:

Onsdag underviser vi på L.C.C.N Cathedral Academy, som består af Nursery, Primary School og Junior Secondary School (sidstnævnte forkortes JSS). Her underviser Cecilie i Nursery og Primary 5 og Maria i JSS1. Det er nogle sjove timer, men de har bestemt også deres udfordringer, som beskrevet i sidste indlæg. Situationen er dog noget bedre nu, end den var sidst, vi skrev – vi er ved at få sat os i respekt. På Katedralskolen foregår der et pilotprojekt støttet af ”Fra kirke til kirke”, som indebærer donation af nogle specielle computere beregnet til u-lande, der så skal inkorporeres i undervisningen – et rigtig godt projekt, der fungerer nogenlunde, men som stadig er i udvikling! Vi har derfor også lært at bruge disse computere, da de er lidt forskellige fra Windows og Mac, således at vi også kan bruge dem i vores undervisningen. De skal f.eks. bruges til at søge oplysninger om forskellige fagrelaterede emner, som kan supplere det, de får at vide af os.

Onsdag eftermiddag har Cecilie og Kristina også lektiehjælp i matematik.

Om torsdagen skal vi igen undervise på Katedralskolen, hvorefter vi fra kl. 1-3 skal stimulere præstelevernes børn, som er mindst lige så understimulerede som børnene i Mbamba Out. Fra kl. 4-6 har Maria lektiehjælp, og om aftenen fra kl. 19-20 har vi band training, hvor vi synger i et kor med band på, som optræder med sang og dans i kirken hver søndag. Spændende og meget underholdende! :) Torsdag er den bedste aften i ugen – når vi forlader koret kl. 20, ser man os alle tre med smil over hele femøren!

Fredag er vores afslapningsdag. Om morgenen har vi dog computerundervisning, men ellers er resten af dagen fri til at gøre, hvad vi lyster. Nogle gange kan vi tage på nogle overnatningsudflugter med de 5 andre volontører. Vi har program for hver lørdag fra nu og til vi tager hjem – det kan være alt fra udflugter til Kiri Dam til en tur til nationalparken Yankari, hvor vi skal være på en udflugt fra torsdag til lørdag engang i november. I sidste weekend var vi ude og bestige et bjerg – tro det eller ej :) Bjergkæden hedder ”De tre søstre”, og består, som navnet siger, at tre bjerge. Vi besteg ”lillesøsteren” – det var en rigelig udfordring for os. Da vi var midt på bjergtoppen, udbrød der på rekordtid et meget voldsomt regnvejr, og senere blev regnen suppleret med lyn og torden. Vi fik meget travlt med at komme ned og må også indrømme, at vi ikke var helt glade for situationen. Vi slap dog derfra i god behold – to mobiltelefoner måtte dog lade livet. Nu griner vi af oplevelsen, og vi havde også en rigtig god dag.

Vores søndag formiddage bliver brugt i kirken til obligatoriske gudstjenester, der typisk varer 2-3 timer. Der er dog exceptionelle undtagelser, som gudstjenesten i Katedralen i søndags, der varede 5 timer, fordi der udover den almindelige gudstjeneste meget belejligt også var indlagt en præsteordination og -indsættelse! Efter gudstjeneste har vi rengøringsdag, hvor vi fejer og vasker gulvet, samt støver af.

Som I nok kan forstå, går ugerne hernede virkelig hurtigt, fordi de er fyldt op med sjove, udfordrende og spændende arbejdsopgaver. Vi nyder fortsat vores nigerianske liv, som snart kan fejre halvandenmånedsdag!

Desuden har vi nu fået besøg af 8 danske 50+’er, der er kommet herned for at bygge et hus, samt for at være en del af systuen på kvindeskolen. De er rigtig hyggelige mennesker, og de har fundet sig tilrette i vores nabohus.

Indlægget skal sluttes af med at nævne, at vi nu også har grebet os over det afrikanske kødmarked. Vi har nemlig lavet god velkendt spaghetti med kødsovs, og det smagte himmelsk. Selve processen var en mindre god oplevelse – kødet blev købt med fedt, knogler og brusk, og udover at rense det skulle det hakkes gennem en trofast, gammeldags kødhakker med håndsving. Projektet kostede en desinfektion af hele køkkenet, men hvad ofre man ikke for en halv time i smags-himlen:)

Vi vil smutte nu, da vi lige har fået besøg af en af vores trofaste sælgere, der sælger alverdens afrikanske ting og sager.

Sei anjuma!

En helt ”almindelig” tirsdag

Vores tirsdage er så fantastiske dage, at de fortjener et blog-indlæg helt for dem selv!

Om morgenen står vi alle tidligt op, og efter vi har fået et koldt brusebad og en skål havregryn med pulvermælk, er vi klar til at påbegynde dagens gerninger:

Dagen starter på kvindeskolen kl. 8:30 (kvindeskolen er en skole for de hustruer, hvis mænd går på præsteskolen på compounden: Brønnum Lutheran Seminary), hvor vi  lærer kvinderne at bage efter nogle opskrifter, som vi medbringer.  Dem håber vi så på, at de senere kan bruge derhjemme. Desuden er det os, der for indsamlede penge køber råvarerne til projektet. I dette projekt skal de også lære om madlavningshygiejne, som f.eks. indebærer viden om, at man skal vaske hænder inden man begynder at lave mad og vaske de forskellige råvarer, inden man bruger dem. Bagningen foregår med tørgær, og ovnen er en stor, rund gryde med sand i bunden - selvfølgelig stående over et bål - hvori man ilægger nogle forme med dej i. I tirsdags stod menuen på indbagt pizza, og næste gang skal vi bage kage! Det handler om så vidt muligt at bruge de råvarer, som kvinderne selv har til rådighed hernede, og som også er overkommelige inden for deres budget. Derfor går det altså ikke, at vi laver bagværk med importvarer, for det vil kvinderne ingen gavn få af bagefter – og dermed ville ideen med projektet gå tabt! En formiddag som denne har også en anden udfordring, da mange af kvinderne kommer fra landsbyerne, hvor engelskkundskaberne er meget begrænsede. Derfor skal en af kvinderne stå og oversætte alt, hvad vi siger, da majoriteten af dem ikke forstår engelsk.

Efter en hel formiddag med kvindesnak og hygge, er det kl. 3 tid til Mbamba Out-børnene. I Mbamba Out har vi nemlig et projekt, der går ud på, at vi hver tirsdag tager derover og leger med over 100 skønne børn, samt laver lidt mad til dem, som skifter mellem at være kiks og ris med tomater etc. – hvad vi nu lige finder på. Til madlavningen får vi hjælp af nogle lokale kvinder fra landsbyen. Det er en ubeskrivelig følelse at se så mange børn med et stort smil på læben, fordi der endelig er nogen, der tager sig god tid til at lege med dem og vise omsorg for dem. Deres dagligdag er i forvejen hård, og fattigdom og mangel på mad fylder meget – disse børn har bestemt flere bekymringer at bære rundt på, end de burde. At kunne mætte så mange børnemaver – om så blot for en dag – giver virkelig en fantastisk mavefornemmelse, og når vi går derfra, er det som at svæve på en sky af lykke. Om tirsdagen får vi, så blot for et par timer, fjernet bekymringerne fra hundredvis af små barnesind.

Om aftenen skal vi fremover bruge tiden i Boys’ Brigade, som er den nigerianske udgave af FDF. Kirken står for denne organisations - dvs. at der er en Boys’ Brigade kreds for hver kirke i Nigeria, hvilket til sammen giver et temmelig stort antal kredse! Vi glæder os meget til at blive en del af det.

Og så er det blevet hverdag...

Hverdagen har nu indtruffet sig. Vi er kommet godt i gang med vores arbejde. Lektiecaféen  på LJS er startet vellykket op – i matematik fik Kristina og Cecilie 8 elever, som de har to gange om ugen, mandag og onsdag, hvor vi hjælper dem med det stof, som de i undervisningen finder svært. De sidste par gange har vi snakket om tallene, og de har lært, hvad forskellen på 1000, 1.000.000 og 1.000.000.000 er. Eleverne er vildt motiveret, og de ser det om en stor ære, at nogle vil bruge tid på at undervise dem efter skole.

De mange elever fra LJS har nu også fundet ud af, hvor vi bor, hvilket vi mærker ved, at det daglige besøgstal er steget fra 0 til en ca. 25 stykker. Børn kommer i alle aldre for at ville lege. Det er super hyggeligt, men nogle gange må man bede dem om at gå – de er umættelige. Flere gange om dagen banker voksne også på vores dør, da de gerne vil ”greet us”, som de siger. Hvide er et sjældent syn, og det er derfor super spændende, at 3 af slagsen pludselig bor i området.

Vi har også startet vores undervisning på Katedralskolen i Yola. Maria har fået to klasser, som hun underviser i religion, og Cecilie har fået to klasser, som hun underviser i ”Intergrated science and technology”. Det er nogle dejlige elever, men det er stadig svært at få ro i timerne, når vi ikke er villige til bogstaveligt talt at svinge pisken. Fysisk afstraffelse er hernede hverdagskost, og derfor er det svært at sætte sig i respekt, når vi kun vil bruge vores talegaver som redskab. Herudover er kvinder ikke højt agtet, hvilket ikke gør udfordringen mindre, og så er klasseantallet enormt – typisk en 30-42 elever i hver klasse. Men det bliver bedre og bedre – vi giver ikke op :)

I Mbamba Out har vi også været ovre og lave forskellige aktiviteter. Vi havde nogle balloner med, som de mange børn fandt stor fornøjelse i. At puste en ballon op, lade luften sive ud, puste den op igen osv., kan man nemt få en hel dag til at gå med, når man hedder Gambo, Mika, Samuel, Aboy osv., og bor i en lille afrikansk landsby. Det var helt rørende at se, hvor stor glæde en flyvende rød tingest kan skabe.

I fredags var det ”public holiday”, da man fejrede, at Nigeria nu har været uafhængig i 50 år. Vi tog til Jimeta, hvor vi så nogle flotte parader. Alle skoler havde hvert sit optog, så tusindvis af skoleelever i alverdens skoleuniformer marcherede omkring, mens tusinde vis af glade nigerianere klappede stemningsfyldt til. Det var sjovt at opleve. Om eftermiddagen fejrede vi dagen med eleverne fra LJS, hvor vi afholdte en fodboldturnering. Præmien var FCM t-shirts, som vi havde medbragt fra Danmark. Elever fandt det rigtig underholdende, og det gjorde vi også. Turneringen var både for drenge og piger, hvilket i starten var til stor forundring for drengene, da pigerne normalt ikke er med i den slags ting. Men vi grinede og havde det sjovt samme et par timer, så det var rigtig vellykket.

Lørdag tog vi alle 8 på tur til ”Kiri Dam”, som er en dæmning bestående af to søer i forskellig højde, hvor der normalt vis lever flodheste – vi så ingen, da de kun er at se tidligt om morgenen og om aftenen. Det er et naturskønt område, og vi nød at komme lidt væk og slappe af. Vi havde Bamse med, som er en rigtig god guide. Vi havde der en sjov oplevelse, idet vi stødte på en flok kvinder og børn, som aldrig havde set hvide mennesker før. De var frygtelig bange for os, og de løb deres vej, når vi kom for tæt på. De snakkede ikke engelsk, men Bamse havde en samtale med dem på hausa, hvor han bagefter fortalte os, at de oprigtigt troede, at vi har spøgelser! De troede vi var farlige og ville derfor ikke røre os. At vores hår var ægte, ville de heller ikke tro på. Efter noget tid, vovede en af dem at røre os, men hun var bestemt ikke glad for det. Det var en helt vildt mærkelig oplevelse…

Vi er blevet inviteret til to bryllupper hernede, som vi har sagt ”ja” til at deltage i. Vi kender ikke dem, der holder det, men glæder os meget til oplevelsen. Det er sådan, at alle, der kommer sammen, skal bære det samme tøj. Da vi alle 8 er inviteret, skal vi derfor have syet ens tøj. Vi bestemmer hverken farven eller modellen selv – det gør bruden. Det bliver en meget speciel oplevelse.

Alt i alt er humøret stadig højt hernede. Nyforelskelsen i det afrikanske samfund er ved at udvikle sig til en oprigtig, dybtborende kærlighed.  

Sanu da Aiki!