1 måned tilbage!

Skrevet d. 21/11 - 2010
Om 1 måned sidder vi på dette tidspunkt i et fly på vej hjemad! Så har vi tilbragt 3 måneder og 13 dage i det solskinsrige Nigeria, og vi vender tilbage med forventninger om en glædelig jul i familien og venners nærvær. For os er det helt surrealistisk at tænke på, hvor tiden bliver af. Tid er en underlig størrelse, for selvom vi føler, at tiden er fløjet af sted, så har vi alligevel så mange oplevelse i bagagen, at det kan synes uforståeligt, at vi ikke har levet hernede i flere år. Og tilslutter man sig så følelsen af, at vi har levet her i flere år, da synes det svært at tro på venner og familiers beretninger om, at livet i Danmark bare har gået sin lineære gang, hvor vi højst sandsynlig vil vende tilbage til de gøremål, vennekredse og roller, som vi forlod. Og så melder bekymringen sig om, hvis folk vil forstå den livserfaring og udvikling, som vi har tilegnet os og været igennem. Og vil de forstå det, når vi beskriver en verden så langt væk – en verden så anderledes. Vi må gøre, hvad vi kan for at fortælle og forklare, for vi ved nu, – først nu -  hvor vigtig det er at forstå verden omkring os. Se da kan vi forstå os selv.

Siden sidst er der som altid sket lidt af hvert. Mortens aften fejrede vi på dansk vis med and, brune kartofler og sovs. Det var hos Alex og Mette, og alle 8 volontører var samlet omkring måltidet. Det blev en rigtig hyggelig aften.

Weekenden derefter var vi på besøg ved nigerianske familier. Vi blev indlogeret 2 og 2 ved 4 familier tilsluttet LVF (Lutheran Youth Fellowship) i Katedralskolen. Her fik vi et værelse, hvor vi skulle sove, og så var vores opgaven ellers at følge familiens gang fra fredag til søndag, hvilket blev en rigtig spændende, men også udfordrende opgave. Vi hjalp med madlavning, pasning af børn osv., men blev også vist rundt i området og vist frem i familiens kredse. Oplevelsen indebar også, at vi deltog i den daglige morgenandagt kl. 6.00 hver morgen, hvor familien mødtes for at bede og læse i bibelen en halv times tid. Vi blev også bedt om at bede højt flere gange, og vi gjorde vores bedste! Det er ikke første gang, vi har oplevet det, så vi er ved at vende os til det, men vi synes nu, det er en meget blottende situation. Weekenden sluttede søndag kl. 18.00, hvor vi alle blev hentet af vores chauffør. Vi var godt trætte og brugte efter en hård weekend, så natten mellem søndag og mandag sov vi godt!

Ugen derefter gik også derudad. Mandag var Cecilie igen med sygeplejersken til landsbyen langt væk, hvor folk igen var stimlet sammen for at blive tilset. Vi havde sat hele dagen af til det, så vi nåede en masse arbejde. Om aftenen  var vi til middag hos Veronica (lederen af kvindeskolen) og hendes mand, hvor vi fik nigeriansk mad, som vi rigtig nok savnede efter en weekend, hvor vi ikke havde spist andet!

Vi afsluttede også begge vores undervisning på Katedralskolen, så eleverne skulle gerne være klar til eksamen nu! Vi havde nogle gode afslutningstimer med repetition, quiz og fotografering (fællesbilleder).  Herudover havde vi en lille gave til hver elev bestående af en kuglepind, en blog og et bolsje. Den gave må man sige gjorde mirakler.

Tirsdag og onsdag var der ”sala”, som er muslimske helligdage. Dette betød, at alt var lukket ned – skoler, markedet osv. Selv præsteskolen var lukket. Hernede er det nemlig sådan, at kristne holder fri på muslimske helligdage og omvendt – alt andet vil være for besværligt, når muslimerne og de kristne i nærmest alle sammenhænge er blandet. Det betød for os 2 meget stille dage, hvor vi fik gjort huset rent og slappet af på det amerikanske universitet.

I denne weekend har vi været på tur til en lille landsby kaldt Tantile. Der var en køretur på ca. 3 timer derud af veje, som man i Danmark ikke vil kalde veje. Dagen brugte vi nede ved floden, hvor vi badede i det mest dejlige vand. Vi gik ture ved floden og beundrede den skønne natur med floden, hvis dybblå vand hamrede mod klipperne. Vi så også vilde aber, som tumlede sig af sted i det vilde krat. Vi boede hos præsten, der satte fine senge til rådighed og serverede mad i store mængder for os. Om aftenen deltog vi i et program holdt på en plads uden for kirken, hvor de forskellige kirkelige grupper hver havde noget underholdning at vise. Det var alt fra skuespil og march til afrikansk dans med sang og musik. Det var rigtig hyggeligt, og det vrimlede med mennesker, da hele landsbyen var samlet. Hen omkring midnat blev vi dog alle meget trætte, da vi havde været oppe siden kl. 5.00. Søndag morgen fandt vi derfor på fantastiske undskyldningen for, at vi kun skulle deltage i gudstjeneste i 2 timer, hvor vi desuden sang en sang som tak for deres gæstfrihed.

I den kommende uge har vi afslutning på LJS, da de her i starten af december begynder deres eksamener. Det bliver en trist afsked, men selvom vi ikke underviser dem mere, kan vi jo stadig gå op på deres hostel og besøge dem – de forlader først skolen d. 18/12.

Alt i alt har vi det stadig godt hernede. Julen er begyndt at nærme sig, så vi har pyntet op med julepynt og høre nu dagligt julemusik. Hernede er ikke anden julestemning end den, vi selv skaber. Vi har også fået Rasmus herned, som er børne-og ungdomsmedarbejder i ”Afrika in Touch”. Han havde en gigantisk spegepølse, 4 dåser leverpostej, en pyrus-tv-julekaldender samt julekort med fra vores forældre. Sikke en dejlig overraskelse!

Vi håber, at alle i Danmark vil gå dejligt ind i December.

Sei talatha!