Fredag d. 26/11 var vi igen på en hyggelig kanotur, men denne gang var motoren i kanoen erstattet af to unge mænd, der førte kanoen af sted med lange pinde, som de tog afsæt med på flodbunden. Det var en idyllisk tur, hvor vi fik set Afrikas røde sol gå ned bag træerne. Efter kanoturen kørte vi alle hjem til Alex og Mette, hvor vi forberedte tapas. Det blev rigtig lækkert, og vi fik lavet alverdens små retter af, hvad vi nu havde til rådighed – humus, oliven-tapenade, bagte hvidløg, tomatsalat, pesto-retter mm. Mest eftertragtet var dog nok spegepølsen, som Rasmus havde haft med herned fra ”Afrika-In-Touch”. Vi tilbragte aftenen sammen og så filmen ”Beyond Borders”.
Om lørdagen var vi til endnu et bryllup, men dette var lidt specielt, da det var et "Boys Brigade bryllup". Vi mødte derfor op i alt vores udstyr, og herudover blev vi i dagens afledning udstyret med sværd! Vi marcherede i rækker til musik spillende ved siden af, og så lavede vi ellers sværdparader. Vi var dagene inden blevet trænet grundigt i, hvordan vi skulle bære os ad med sådan et langt, tungt svær, og hvordan vi skulle adlyde de forskellige ordrer. ”Present sword”, kunne kommandanten råbe, og så vidste vi, at sværdet skulle kysses, drejes, sænkes osv. Vi fulgte brudeparret til alteret, og hele processen gentog sig så igen efter brylluppet. Den dag brugte vi fra kl. 9 til kl. 15 i en kirke proppet med mennesker, men en stor oplevelse det fik vi! Herefter var dagen slet ikke færdig endnu, for kl. 15.00 fortsatte vi minsandten til endnu et bryllup, da Bamses bror skulle giftes. Her var det meste af Mbamba mødt op, så det blev en rigtig festlig eftermiddag med masser af dans og musik – og fotografering...
Om søndagen havde Mette og Alex arrangeret en dansk gudstjeneste på deres terrasse, hvilket var rigtig rart. Her holdt vi nadver samt fejrede, at vi bevægede os ind i adventstiden. Efter gudstjenesten tog Kristina, Maria og Cecilie på tur til Numan, hvor vi overnattede hos den danske missionær, Inge. Om aftenen var vi inviteret på middag hos Jordbær og Bamse, som bor i Numan, hvor de serverede stegt firben med noget tomatsovs og ris. Det krævede stor overvindelse at tage det i munden, men så tosset smagte det ikke :)
Ugen derefter var ”afslutningsugen” for de 6 andre volontører. Vi fortsatte vores almindelige arbejde, og fredag tog vi så alle på vores 6 dages lange ferietur. Turen gik først til Yankari, som er en af Nigerias skønne nationalparker. Her blev vi indlogeret i meget luksuriøse værelser, hvor der var aircondition, varmt vand og lys hele tiden – helt fantastisk. Det er normalvis kun rige nigerianere, der tager til Yankari, hvilket resulterede i, at vi flere gange måtte spørge hinanden, om det virkelig stadig var Nigeria, som vi befandt os i. Pga. nogle koordinationsproblemer blev vores chauffør Haruna indlogeret i en lejlighed et niveau over vores, hvor der var kaffe og te på kande hele tiden, lædersofaer, fladskærm mm. Haruna er en meget fattig nigerianer, som normalt bor i en ganske lille lerhytte med hele hans familie, så da han så sit værelse, ramte hans underkæbe jorden med et sådan brag, at hele parken rystede. De to nætter fik han sig bestemt en oplevelse for livet – en oplevelse, som vi ikke vil være ham foruden. Yankari er kendt for dens varme kilder, hvor vandet konstant er 31 gr. Når vi ikke var på safari, var vi at finde der! Vi var i alt på 3 safarier af i alt 5 timer. Vi kørte i jeeps og havde så 2 nigerianere med (en chauffør og en guide). Da regntiden først lige er slut, og der derfor er vand nærmest over alt, var det svært at se mange dyr – de samler sig ikke om vandstederne før tørketiden, og området er 2225 km2! Vi så dog 5-6 m. lange krokodiller sole sig i græsset, samt antiloper, bøfler, forskellige bukke, samt tonsvis af fugle. Herudover så vi en masse forskellige aber, som vi også havde som naboer. Uden for vores døre vogtede bavianerne nemlig, som var overraskende aggressive og ubehagelige. Vi var lige ankommet til Yankari, da en bavian slog ruden i vores bil ind, tog vores mad samt noget elektronik og løb sin vej. Line og Mette havde sågar også en stor fuldvoksen han hoppende på deres seng, da de ved en fejl havde glemt at låse døren. Aberne er stående på mandshøjde, og når de viser deres skarpe, hvide, skinnede tænder, er det bare om at komme væk. Når man var på sit værelse, gik dørhåndtaget jævnligt ned, da de prøvede af, om de kunne komme ind. De dage gik mange boller og pølsehorn til de store menneskeaber. En mand fortalte os, at de typisk bryder vinduerne op, og så sender de deres børn ind, som så henter maden til dem. Kommer de mindre aber ikke øjeblikkeligt ud med maden, da får de bank af de store. Han fortalte også, at de nogle gange lader som om, de sover. Når man så kigger væk, er de hurtige til at tage, hvad de vil have, hvilket er mad og drikke. De er ufattelige intelligente – var det ikke for deres røde, strålende numser, kunne man blive helt i tvivl om, hvorvidt det var mennesker der vogtede området! Udover de meget voldsomme aber havde vi en rigtig god tur til Yankari.
Søndag gik turen videre til Jos, som er en stor by liggende 8 timer fra Mbamba. Der er 10 gr. koldere end i Mbamba, hvilket har betydet, at vi begge er blevet forkølet. Vi har overvejet, hvordan det vil gå, når vi oplever en temperaturforskel på 40 gr. i Danmark!! Byen, Jos, er mere vestlig orienteret, hvilket betyder, at der er en masse souvenirbutikker. Dem besøgte vi det meste af mandagen – her blev brugt alt for mange penge, men de fleste af os fik styr på julegaverne. Vi boede på et gæstehjem, som Mission Afrika ejer. Dette var et rigtig fint sted, og sandelig om der ikke også er varmt vand i Jos! Lige overfor huset bor et dansk missionærpar, som har boet i Nigeria i 7 år. De arbejder begge med gadedrenge i Jos og de 3 centre, der er blevet oprettet for dem. Tirsdag morgen tog de 6 andre volontører til Abuja for at rejse hjemad, mens vi flugte dette par i deres arbejde. Det var rigtig, rigtig spændende at opleve, men der blev også fortalt mange historier om barske børneskæbner. Der blev fortalt om børn, hvis forældre havde forsøgt at dræbe dem, men hvordan de så var overlevet og flygtet på gaden, børn som var blevet udstødt pga. moderens død og børn, som var blevet erklæret for såkaldte ”heksebørn” (børn, som bringer uheld), og som forældrene så havde smidt på gaden efter at have tortureret dem længe. Mange børn kunne også fortælle historier om, hvordan deres søstre og brødre var gået bort. Opmuntrende var det dog at se det arbejde, som der blev gjort for disse børn. Projektet er et samarbejde mellem et irsk, amerikansk og det danske missionsselskab, og alt i alt har de skabt et hjem for 300 gadebørn, som nu får mad hver dag samt skolegang. Om onsdagen gik turen igen til Mbamba, hvor vi hjerteligt blev modtaget. Den fantastiske velkomst, vi fik, har bestemt ikke gjort det nemmere at skulle forlade det hele!
I den kommende uge vil vi afslutte vores arbejde og tage afsked. Vi har en hel liste med ting, som vi gerne vil nå. Det bliver en hård uge, men vi begynder også at glæde os til at komme hjem til en god, dansk jul. Vi har hørt, at sneen falder i strømme, og at julestemningen har lagt sig. Og så skal vi hjem og spise leverpostej, rullepølse, rugbrød og julesmåkager. Allerede nu har vi bestilt, at vores forældre skal have rugbrødsmadder og mælk med til os i lufthavnen ved genforening. Og det er en ordre! :) Mums…
Za ka ji dadin zarafin ka!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar