Slut finale

Skrevet d. 19/12 - 2010
Dette bliver vores sidste indlæg – vi sidder nu i Abuja og rejser hjem i morgen (vi ankommer d. 21.). Den sidste uges afsked har været rigtig hård, og der er blevet fældet mange tårer, men nu er tankerne rejst til Danmark – til julemad, varme bade og et vejr der er så koldt, at vi allerede nu kan mærke vores tænder klapre.

Torsdag d. 9. og fredag d. 10. var helt almindelige arbejdsdage. Fredag havde vi afslutning på katedralskolen, hvor eleverne fik deres eksamensresultater, som er blevet rigtig flotte i vores fag. Det er vi rigtig glade for, da det dels må betyde, at de har lyttet lidt efter i timerne, men også da det betød, at vores elever strålede som sole.

Om lørdagen havde Cecilie sine 5 elever fra LJS til julebagning. Der blev bagt masser af jødekager, og så blev der drukket kakao og set filmen ”Narnia”. Det var en stor succes – mange af dem var rigtig stolte af at have smagt småkager, men også at have bagt for første gang i deres liv. Cecilie lavede hen i næste uge en ny portion kager, som de fik den sidste lørdag i julegave – så kunne de alle tage småkager med hjem til familien. Både torsdag og lørdag var vi også hos middag hos henholdsvis Verah (sygeplejersken) og Solomon (den computeransvarlige). Da vi allerede der var ved at løbe tør for penge, kom disse invitationer meget passende. Det er ikke nemt at forlade Nigeria lige op til jul – der er så mange fine julegaver, som alle ens penge hurtigt kan bruges på!

Lørdag aften brugte vi flere timer på at tage en Boy’s Brigade eksamen. For at kunne få officielt certifikat på vores deltagelse hver eneste torsdag i nu 3 måneder samt 4 ganges undervisning, skulle vi tage den eksamen. Vi fik den tilbage om søndagen, og vi havde begge klaret os godt, så det var jo dejligt. Søndag eftermiddag havde Cecilie sine 5 elever til matematikundervisning fra kl. 13-17, da de havde matematikeksamen mandag. Her blev der repeteret i fulde drag, og mandag da de var færdige med eksamen, kom de alle løbende for at fortælle, at de kunne løse opgaverne – det var dejligt at se, at de fik sådan en succesoplevelse i matematik. Midt under lektionen søndag mangler Cecilie pludselig opgavearket, som hun havde lavet til dem. En af eleverne sidder og bliver meget rød i hovedet, da han kan fortælle, at han har spist det! Forklaringen var ganske simpelt den, at han var blevet sulten, så hvorfor ikke? Hm...

Søndag aften var vi til ”christmas carols” i Yola 1 (en kirke), hvor vi så en kor på 50 mænd og kvinder synge julesange med stearinlys i hænderne. Det var utroligt rørende og meget, meget smukt.

Mandag havde vi computerundervisning, og herudover brugte vi det meste af dagen på at udarbejde ”computer guides” – ”how to use google”, ”how to create an e-mail”, ”how to use an e-mail” og ”how to use word”. Disse guides er blevet lamineret og sat op i computerlokalet, og så håber vi på, at de kan hjælpe til, at vores computerelever fortsætter arbejdet med computerne.  Nu har de i hvert fald muligheden. Om aftenen havde vi Mette og Alex til julefrokost bestående af leverpostej, spegepølse mm. Det var en rigtig hyggelig aften – Mette har nu også fået sin lillesøster herned til jul.

Tirsdag havde vi først afslutning med kvindeskolen, hvor vi bagte æbleskiver. Det blev en hyggelig formiddag, men en egentlig afslutning havde vi dengang, da Kristina og Julie stadig var her – her dansede og sang vi. Om eftermiddagen havde vi afslutning i ”Mbamba Out”, hvor vi havde fodboldkamp, og så bagte vi snobrød, som vi de sidste par måneder har gjort fast hver anden gang (hver anden gang ris og tomat – hver anden gang snobrød). I anledningen af, at det var den sidste gang, fik de sukker at dyppe dem i. Om aftenen havde vi Cecilies nigerianske værtsfamilie til middag, og de var overraskende vilde med pandekager med fyld!

Onsdag og torsdag havde vi også vores almindelige arbejdsopgaver (samt lidt ekstra computerundervisning), men herudover arbejdede vi de dage med at sætte gynger op i området. Børnene har meget ringe legefaciliteter, så vi købte træ og reb, og med Bamses hjælp fik vi sat nogle rigtig fine gynger op forskellige steder. Onsdag var vi også til middag hos Joseph (kontorarbejder på BLS) samt Maria (vores vaskekone).

Fredag var ugens højdepunkt, for her holdte vi nemlig fest! Vi brugte hele dagen på at lave nigeriansk mad til vores gæster, som talte 20 mennesker – alle de mennesker, som vi føler har betydet meget for os her i Nigeria. Efter at have spist havde vi arrangeret dans på dansk manér – vi lavede appelsindans, ballondans, stoledans samt stopdans. Det var en kæmpe succes. Herefter var der fri dans, og så sluttede festen med, at vi dansede om juletræ og sang julesalmer.

Lørdag var store pakke- og rengøringsdag. Her skulle der også tages afsked med mange, hvilket bestemt ikke var sjovt. Om aftenen var vi til et afskedsarrangement på katedralskolen, hvor vi fik lidt mad og et par pæne ord. Al den afsked har også været ret indbringende – vi har fået alverdens kjoler mm.

Søndag var det så slut finale. Kufferterne blev læsset ud i bilen, og nu sidder vi så her i Abuja og er klar til at rejse i morgen. Når vi tænker tilbage på vores tid, er vi utroligt taknemmelige over at have fået de mange oplevelser og venskaber, som vi har. Vi er utroligt taknemmelige over at have fået muligheden for at bringe hvide tandsmil til verden og taknemmelige over at opleve, at en verden med så meget fattigdom ikke koster fattige mennesker, men tværtimod stolte og stærke mennesker, som ved, hvorfor man skal være taknemmelig for at være til. Når maden ikke står på bordet hver dag, og sygdomme lurer rundt om hjørnet, da tvinges man til at mærke sig selv og sine medmennesker. Man tvinges til at samarbejde, og man tvinges til at dele. Man tvinges også til at forstå, at livet rummer mange sider, og selvom man ikke altid svæver på en lyserød sky, så er der noget at takke for – at man er sammen i et fællesskab. Det har været fantastisk at opleve, at tingene ikke nødvendigvis altid gøres bedst på den måde, som vi bedrevidende kommer med fra fjerne lande. Miljø og kultur sætter nogle rammer, som gør, at man må finde løsningen på forskellige problemer i den kontekst, som vi nu engang befinder os i hernede. Og for at kunne redde verden, må man nok først forstå den verden, som man gerne vil redde!

Tak for at du har fulgt med på vores rejse under Afrikas strålende sol – Mun gode!